En introduktion til Gracos luftfri sprøjtedyser
At forstå Gracos luftfri sprøjtedyser handler alt sammen om farver og koder. Dyk ned i denne dybdegående introduktion.
Har du svært ved at finde rundt i de mange luftfri sprøjtedyser, som Graco tilbyder til et hav af mulige anvendelser?
Gracos sprøjtedyser findes i mange farver, typer og størrelser, så du kan altid finde den perfekte sprøjtedyse til lige netop den anvendelse, du har brug for. Se vores oversigt for at sikre dig, at du finder den perfekte sprøjtedyse til den opgave, du skal i gang med.
Hvad fortæller dysefarven og den trecifrede kode dig?
Graco bruger et farvekodesystem og trecifrede koder til at skelne mellem typerne af dyser. Farverne fortæller dig, hvilken anvendelse sprøjtedysen er bedst egnet til. De trecifrede koder handler om den mængde materiale, du sprøjter med ved hvilken viftebredde. Bemærk! Det er kombinationen af farven og den trecifrede kode, der fortæller dig, hvilken dyse du bør vælge.
- Farve
Ved at se på dysens farve kan du finde ud af, hvilken anvendelse den er bedst til.- Grønne dyser er beregnet til sprøjteopgaver til fin finish med tyndt materiale (f.eks. fernis, lak, bejdse) ved det laveste tryk.
- Neonfarvede dyser er velegnede til alle inden- og udendørs maleopgaver. De har høj produktivitet ved det laveste tryk.
- Blå dyser er beregnet til vægmaling og sprøjtearbejde generelt. Ligesom de neonfarver dyser giver de høj produktivitet og er velegnede til latex, maling og emulsioner.
- Brune dyser er dyser til tung brug til gipspåføring og materialer, der er mindre flydende.
- Grå dyser er dyser til tung brug til beskyttende coatings sprøjtet med op til 500 bar.
- Gule dyser er specifikt beregnet til linjeafstribningsanvendelser.
- Trecifret kode
Den trecifrede kode, der er påtrykt alle dyser, står for viftebredden samt størrelsen på dyseåbningen.- Det første tal i koden, når det ganges med 5, fortæller dig dysens viftebredde i cm, når der sprøjtes på en afstand af 30 cm fra overfladen.
- De næste to tal er åbningsstørrelsen på dysen i tusindedele af en tomme, der bestemmer, hvor meget væske der vil forlade sprøjtedysen.
Viftebredden (første tal x 5 = viftebredden i cm) og åbningsstørrelsen (to sidste tal/1000 = 0,0 XX) i kombination bestemmer, hvor tyk en coating, du vil sprøjte. For eksempel vil en 515-dyse sprøjte en 25 centimeter bred vifte og have en åbning på 0,015 tommer. Få flere oplysninger om farver og koder i vores infografik "Knæk koden".
Alle luftfri sprøjtedyser er vendbare, så de let kan rengøres (RAC)
RAC er en forkortelse for Reverse-and-Clean (vend og rengør), og det er en funktion, som alle Gracos luftfri sprøjtedyser har. Det betyder, at man let kan rengøre og fjerne tilstopninger ved at vende dysen 180 grader til rengøringspositionen og så udløse sprøjten. Takket være deres innovative design kan RAC-dyserne hurtigt udskiftes uden at skulle fjerne dyseholderen og huset.
Lavt tryk til fin finish
Grønne dyser med en FFLP-kode på håndtaget er dyser, der giver fin finish ved lavt tryk. Når du bruger disse dyser, kan du sprøjte maling til fin finish ved op til halvdelen af det normale tryk. Det giver en ensartet, jævn finish med komplet forstøvning. Bemærk, at FFLP-dysetallene altid er lige.
Lavt tryk
Neonfarvede dyser er de nyeste dyser fra Graco. De er lige så alsidige som de eksisterende (blå) dyser til generelle maleopgaver og højproduktionsopgaver, men de kan bruges ved halvdelen af det normale tryk, hvilket giver dig bedre kontrol, mindre oversprøjtning og en længere levetid for dysen. LP-dyser giver et blødere og mere jævnt sprøjtemønster til den perfekte luftfri finish.
Bred RAC lavt tryk
Neonfarvede dyser fås i en WR-version, hvilket står for "Wide RAC" (bred RAC) WRLP-dyser kombiner sprøjtning ved det halve tryk med et 60 cm viftemønster, hvilket gør det muligt at udføre opgaven på den halve tid.
Professionelle luftfri anvendelser
Blå dyser har PAA trykt på håndtaget, hvilket står for "Professional Airless Applications" (professionelle luftfri anvendelser). Disse dyser leverer en høj produktivitet til kommercielle og industrielle maleopgaver, både indendørs og udendørs.
Bred RAC
Ligesom de neonfarver dyser kan de blå dyser have en WR-kode. Disse dyser er beregnet til store sprøjter til anvendelser til høj produktion. De giver et ekstrabredt viftemønster (60 cm), så du kan udføre opgaven på den halve tid.
Industrielle anvendelser
Alle brune dyser har en HDA-kode (Heavy Duty Applications, krævende anvendelser). De er designet til at sprøjte tunge coatings, der kræver højere tryk for at forstøve.
Xtreme Heavy Duty
Grå dyser har bogstavskoden XHD trykt på håndtaget. De er specifikt designet til beskyttende coatings , der kan sprøjtes med op til 500 bar.
LineLazer
Alle gule dyser har LL5 som ekstra kode, hvilket står for LineLazer og henviser til LineLazer-sprøjter. I modsætning til standarddyser, der er designet til en overlappende sprøjteteknik, giver de gule dyser rene laserskarpe kantlinjer, der typisk kræves til linjeafstribning og afmærkning af sportsbaner.
Graco-dysers tætninger og pakninger
Alle Graco RAC-sprøjtedyser leveres med et eller to sæt med tætninger og pakninger. Et gummisæt og nogle gange et gult sæt beregnet til sprøjtning af opløsningsmiddelbaserede materialer. Dysetætninger er vigtige, da de skaber en hovedforsegling mellem sprøjtepistolen, dysen og dyseholderen og forhindrer lækage af maling under sprøjtningen. Pakninger er vigtige, da de er med til at holde dysen på plads.
Er du på udkig efter den perfekte dyse til din opgave?
Når du køber en Graco-sprøjte, leveres den med en eller flere sprøjtedyser, så du kan komme i gang med det samme. Men selvom du vedligeholder den godt, vil dysen blive slidt med tiden. Du kan udskifte den med den samme dyse, men til lige netop din specifikke opgave kan en anden dyseåbning eller viftebredde være bedre. Så det er vigtigt at forstå, hvordan du vælger den rigtige.
Relaterede artikler
Knæk koden til sprøjtedyserne: Hvad fortæller sprøjtedysen dig?
Se og forstå, hvad farverne og koderne på de luftfri sprøjtedyser fortæller dig, og hvordan de hjælper dig med at tage det rigtige valg, så du får et perfekt resultat.
Sådan vælger du den rigtige luftfri sprøjtedyse i 3 trin
Se, hvordan du vælger den perfekte luftfri sprøjtedyse med 3 nemme trin, så du får en perfekt sprøjtning af alle typer materiale, fra den fineste fernis til det tykkeste gips.
5 fordele ved Gracos luftfri sprøjtedyser med lavt tryk (LP).
Gracos luftfri sprøjtedyser med lavt tryk gør det muligt at sprøjte med det halve tryk, samtidig med at du får optimale resultater og får dobbelt så lang levetid for dyserne.